Så er foråret kommet og golfsæsonen 2022 er ved at starte. Vores greenkeepere er startet efter vinterpausen og maskinparken er ved at blive gjort klar.
Vi er i fuld gang med at fjerne træer på hul 13 af sikkerhedsmæssige årsager, og er ved at fjerne træer ved hul 1, så greenen kan få mere af den nødvendige sol.
Greens vil blive prikket og topdresset så snart temperaturen kommer lidt højere op, så vi hurtigst muligt kan få fine greens. Vi får nye maskiner, der specielt har fokus på prikning af greens.
Sidste år fik vi foræret nogle træer, som efter overvintringen skal plantes.
På par 3 banen får vi nye skilte på teestederne i løbet af foråret.
Den 19. marts har vi arbejdsdag for alle, som har lyst til at deltage. Der skal skæres kanter, ryddes op, vaskes skilte mm., så vores bane fremstår klar og indbydende til den nye sæson. Se indbydelsen til arbejdsdagen.
God fornøjelse med golfspillet!
Baneformanden