Golfbox login

Begynderinfo - vejen til bedre golf


Golf kan læres og spilles af alle. Randers Fjord Golfklub ønsker at hjælpe dig rigtig godt på vej med nedenstående opstartsforløb og håber, at du vil blive lige så begejstret for spillet som vi er.

traening.png

Træning / undervisning

Som prøvemedlem deltager du i træning/undervisning på hold med plads til max. 12 deltagere. Træningen foregår i 10 uger med forskelligt indhold. Du får et program for lektionerne, som bl.a. vil indeholde teknik omkring sving, indspil og putting.
Derudover indgår:

  • Regelundervisning

  • Egen mentor og beskrevet program for dit prøvemedlemskab

  • Fri afbenyttelse af driving range, putting- og indspils-green

  • Ubegrænset spil på vores Pay & Play bane (6-hulsbane par 3)

  • Frie bolde på driving range. Der købes boldkort til bold automaten

  • Gratis lån af udstyr.

MENTOR

En mentor i Randers Fjord Golfklub er en erfaren golfspiller, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, adfærd og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte dig som nyt medlem i din interesse og udvikling af dit golfspil. Mentors rolle er IKKE at være træner – men bidrage aktivt til gode golfoplevelser og at introducere dig til klubbens sociale liv og klubbens ”klubber i klubben”.

Skriv til mentor@rfgk.dk, hvis du har spørgsmål omkring mentorordningen.

Teori

Du vil ved opstartsforløbets begyndelse modtage bogen Kom i gang - Golf for begyndere. Der vil på fastlagte datoer blive afholdt 'regel- og etiketteaftener', hvor spørgsmål og generelle golfregler gennemgås. Du skal minimum deltage i 2 af disse arrangementer.

Udstyr

Klubben stiller låneudstyr til rådighed i opstartsfasen. Du vil i opstartsforløbet modtage vejledning i, hvilket udstyr der vil passe netop dig som ny golfspiller. Sidstnævnte vil sikre, at udstyret passer hensigtsmæssigt til netop dine fysiske betingelser. Husk altid passende fodtøj og beklædning der er tilpasset vejret.

Kontaktinformationer

Kontakt Begynderudvalget, sekretariat eller vores træner.

Da der kan være mange spørgsmål i opstartsfasen, er du til enhver tid velkommen til at benytte ovenstående kontaktinformationer. Ingen spørgsmål er for små og vi står til rådighed med hjælp og vejledning. 
Vi byder endnu engang velkommen til Randers Fjord Golfklub og er sikker på, at du bliver lige så begejstret, som vi er.

Se i øvrigt under menuen Træning og siden Nye medlemmer.

Facebookgruppe

Besøg Randers Fjord Golfklub - Begyndere (privat gruppe)


Spec. om Torsdagsklubben

Alle spillere med banetilladelse og handicap over 25 kan deltage i Torsdagsklubben, hvor formålet er, at du lærer andre golfspillere at kende, får øvelse i at begå dig på banen og får opfrisket teorien i praksis. Torsdagsklubbens turneringer afvikles på stor bane, hvor nybegyndere (med banetilladelse) og lidt øvede spillere kan få erfaring.

Læs mere under Torsdagsklubben...