Golfbox login

Vintersæsonen er over os...


Banen er åben, men kan i regnperioder være meget våd. Der spilles med oplæg; et scorekorts bredde på fairway og arealer der er klippet til fairway eller kortere. Bolden må renses.
For at vi stadig kan handicapregulere følges reglerne i lokalregel E-3 (se nederst).

Der er i vinterperioden lukket for buggy kørsel.

De to broer på hul 2 og 18 lukkes, så græsset kan komme sig. Benyt venligst betonbroen.

Driving range går boldmaskinen i vinterhi og der opsamles ikke mere bolde. Man er velkommen til selv at hente de bolde, der ligger på Driving Range - pas i den forbindelse på hinanden...

I uge 44 har greenkeeperne klippet græs for sidste gang i denne sæson, og i uge 45 monteres korte vinterflag på greens samt vintergreens. Vintergreens med det blå flag skal anvendes, når der er frost på greens:

  • Spiller du tidligt om morgenen og der er frost i luften, så er der nok også frost på green - spil til blåt flag

  • Kan du se, at green på hul 1 er helt hvid, så skal der spilles til blåt flag

  • Har der været frost i flere dage, så spil til blåt flag

  • Er græsset på teestedet frossen, så spil til blåt flag

  • Hvis du er i tvivl, så spil til blåt flag.

Hvis I oplever noget, der skal kigges på, så vil det være en stor hjælp, hvis I sender os en mail på bane@rfgk.dk.

Hav en god vintersæson - og på gensyn i 2022!


Standard lokalregel E-3

Når en spillers bold ligger i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere må spilleren tage lempelse uden straf én gang ved at placere den oprindelige bold eller en anden bold i og spille den fra dette lempelsesområde:

  • Referencepunkt: Boldens oprindelige sted.

  • Størrelse af lempelsesområdet målt fra referencepunkt, inden for et scorekort.

  • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:

    • Må ikke være tættere på hullet end referencepunktet, og

    • Skal være i det generelle område.

Når der gøres brug af denne lokalregel, skal spilleren vælge et sted at placere bolden og anvende procedurerne for genplacering af en bold efter Regel 14.2b (2) og 14.2e.
Bolden må renses.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel, generel straf efter regel 14.7a    
Hulspil: Tabt hul
Slagspil: 2 strafslag