Golfbox login

Nyhedsbrev april 2023


Boldautomaten
Sæsonen er i gang og boldautomaten på driving range er igen kørende.
I år kan vi glæde os over nye bolde i automaten, som vi takker vores sponsor Blicher Gulve for mange gange.

Har du ikke et boldkort til automaten endnu, kan det købes på kontoret eller bestilles ved at skrive til info@rfgk.dk. Det koster kr. 100,- og du kan få fyldt bolde på gratis, så længe du er medlem af klubben.

Nye medlemmer
Vi siger velkommen til 64 nye medlemmer i klubben. Prøvemedlemmerne er godt i gang med at lære golfens finesser at kende og medlemmer med banetilladelse har forhåbentlig allerede spillet nogle gode runder på 18 huls banen.

Backtee
Du kan nå det endnu – tilbuddene på tøj fra Backtee gælder indtil 30.04.23.
Du kan se de forskellige modeller og priser på hjemmesiden, og på kontoret kan du prøve forskellige størrelser i dame- og herre poloer og se kvalitet m.m. på flg.: Ladies First Skin Turtleneck, Mens Full Zip Shield Midlayer og Mens Pro Rain Jacket.

Trolley
Klubbens trolleyer til udlejning har set bedre dage. Har du derfor en brugbar trolley stående, som du ikke har brug for mere, vil klubben sætte stor pris på at overtage den.

Turnering
13.05.23 afholder vi Kronjylland Open med flotte præmier.
Tilmelding er åben og du kan læse mere om matchen her.

Salg
På kontoret kan du købe dame- og herrehandsker, bolde, tees, pitchfork, tællere og søbolde.
På hjemmesiden har vi en Køb og Salg side, som medlemmerne er meget velkomne til at benytte sig af, så nye spillere kan få glæde af udstyr, som ikke bliver brugt mere.

Golfhäftet
Golfhäftet har i øjeblikket en ny kampagne, hvor du får et gavekort til bolde med i købet.Du kan bestille Golfhäftet på hjemmesiden her.

Kontoret åbningstider pr. 01.04.23
Mandag             12.00 – 17.00
Tirsdag               09.00 – 14.00 
Onsdag              Lukket
Torsdag             09.00 – 15.00
Fredag               09.00 – 12.00 
Lørdag               08.00 – 12.00 (1. lørdag i hver måned)

 

Med venlig hilsen
Randers Fjord Golfklub

Thomas Just
Bestyrelsesformand
Tlf. 3061 3209