Banen
Problemerne med vand på banen er blevet bedre, så banen er igen åben - dog med mindre afspærringer.
Fra den 06.11.2023 er begge broer på henholdsvis hul 2 og 18 lukket. Du bedes benytte betonbroen mellem hul 2 og 18.
Hvis der igen kommer megen regn og banen bliver for våd til at kunne spilles, vil der blive indført alternativ bane. Mere herom hvis det sker.
Driving range er vinterklargjort og boldmaskinen er taget ind. Du er velkommen til at benytte driving range, hvis du selv indsamler bolde, men vær opmærksom på, at det kun må ske, når der ikke er andre, der slår ud samtidig.
Når frosten kommer, lukkes for drikkevand ved banetoilet og på rengøringsplads ved bagrum.
Der spilles med oplæg; et scorekorts bredde på fairway og arealer der er klippet til fairway eller kortere. Bolden må renses.
Vintergreens ved frost på sommergreens
Der monteres korte vinterflag på greens samt vintergreens. Vintergreens med det blå flag skal anvendes, når der er frost på greens:
Spiller du tidligt om morgenen og der er frost i luften, så er der nok også frost på green - spil til blåt flag
Kan du se, at green på hul 1 er helt hvid, så skal der spilles til blåt flag
Har der været frost i flere dage, så spil til blåt flag
Er græsset på teestedet frossen, så spil til blåt flag
Hvis du er i tvivl, så spil til blåt flag.
Kørsel med buggy og scooter
Fra den 2. november er det IKKE tilladt at køre med buggy og scooter.
Vi opfordrer desuden til, at alle spillere benytter bærebags.
Greenfee
Den 06.11.2023 er der indført vintergreenfee på kr. 200,- pr. pers. og alle rabataftaler er suspenderet (bortset fra Golfringen).
Med venlig hilsen
Randers Fjord Golfklub
Thomas Just
Bestyrelsesformand
Tlf. 3061 3209