Ekstraordinær generalforsamling
Klubben afholdt ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 27.09.2022 med kontingent 2023 som eneste punkt på dagsordenen.
Forhøjelsen af kontingent for 2023 blev enstemmigt vedtaget, som foreslået af bestyrelsen i indkaldelsen, nemlig 4,23 % på alle typer kontingent.
Stigende energipriser
For at spare på udgifterne til strøm og varme i klubhuset skal terrassedøren fremover være lukket, temperaturen er skruet ned til 19 grader og lyset skal slukkes, når den sidste forlader et rum.
Dette, sammen med andre tiltag, er klubbens forsøg på at nedbringe udgifterne til varme og strøm.
Udlært
Vi ønsker stort tillykke til Mads Hjorth Dahl Eriksen, som fredag d. 16.09.22 blev udlært greenkeeper. Mads byggede et teested til sin svendeprøve.
Porto Santo
Da der desværre er kommet 2 afbud, er der lige nu 2 ledige pladser til klubturen til Porto Santo. Så har du lyst til golf under varmere himmelstrøg til februar 2023 kan du læse mere her: https://www.rfgk.dk/klubtur-2023
Klubtrøjer
Der er desværre endnu nogle få klubtrøjer på lager, som vi har besluttet os for at forære til klubbens medlemmer. I er derfor velkommen til at hente en klubtrøje på kontoret i åbningstiden.
Vi har pt. flg. str.:
Herrer – S (5 stk.) – M (3 stk.) – 3XL (1 stk.)
Damer – XS (4 stk.) – S (10 stk.) – M (6 stk.) – XL (5 stk.) – 2XL (4 stk.)
Glemte sager
I årets løb er der blevet glemt forskelligt tøj og golfudstyr i klubben.
Det er blevet hængt op og lagt i kasserne i mellemgangen ved toiletterne. Hvis du har glemt noget, må du meget gerne se, om noget af det er dit.
Alt vil blive fjernet og smidt væk efter d. 01.11.22.
Med venlig hilsen
Randers Fjord Golfklub
Thomas Just
Bestyrelsesformand
Tlf. 3061 3209