Golfbox login

Nyhedsbrev marts-2 2021


Prøv golf og begynderhold
2. påskedag afvikler vi årets første prøv golf. Der er træning med Arild fra kl. 10-12, efterfulgt af mulighed for spil på par 3 banen.

Torsdag d. 8. april starter vi 2 begynderhold op, med start kl. 17.00 og 18.00.

Juniorerne starter deres sæson fredag d. 9. april kl. 16.00.

Kender I nogle der gerne vil gå til golf, så hjælp dem ud til os. De kan altid kontakte kontoret for at få mere at vide.

Corona update
Forsamlingsloftet for udendørs idræt hæves i dag fra 25 til 50 personer.
Det generelle forsamlingsforbud udendørs hæves fra 5 til 10 personer.

Banen
I denne uge regner greenkeeperne med at begynde klipningen af hele banen. Indtil nu er det kun greens der er blevet klippet et par gange. Forhåbentligt er nattefrosten væk for denne gang.

Der er blevet sået græs på siderne af bækken på hul 2 og 18. Det er derfor ekstremt vigtigt at I ikke træder ind i disse områder. Så lad være med at træde derned. Vi har desværre set nogle som ikke efterkommer dette.

Banenyt fra baneudvalget vender tilbage i starten af april.

Nye sponsorer
Vi vil gerne have flere sponsorer, så derfor må I meget gerne spørge dem, I mener kunne være interesseret i, at vi kontakter dem. Det kunne jo være der, hvor I er ansat.

Se vores tilbud til sponsorer i vores nye sponsorfolder 2021.

Bekræft dine tider
Vi kommer fremadrettet til, sammen med andre klubber i Danmark, at fokusere meget mere på ikke bekræftede tider hos os, både af egne medlemmer, men også af gæstespillere. Vi bruger meget tid på at finde ud af, hvornår det passer bedst for vores personale at arbejde på banen, og det kan vi kun optimere ved at tiderne bekræftes. Så derfor, bekræft din tid, eller slet den, hvis du ikke kommer, så ved vi hvem der er på banen og kan planlægge arbejdsdagene ud fra disse data.

Derudover er der flere der spiller godt end nogensinde før, og det er ærgerligt at tider er blokeret af nogle som så ikke dukker op.

På bestyrelsens vegne
Thomas Just
Formand