Træner 2022
Vi har forlænget vores aftale med Grenå Golfklub, hvilket betyder at Arild Townhill også er træner hos os i 2022. Vi har været rigtig glade for det arbejde Arild har leveret i år, og derfor har det været en stor prioritet for klubben at få forlænget aftalen. Vi glæder os til det forsatte samarbejde med Arild.
Vinteren nærmer sig
I den kommende uge 45 forbereder vi banen og vores faciliteter til vinteren. Specielt de dele der ikke kan tåle frost. Det betyder følgende:
Boldopsamlingen på rangen indstilles og boldmaskinen tages ned. Vi efterlader et par tusinde bolde så det er muligt stadig at træne, dog ved at samle boldene selv.
Alle boldvaskere på banen tømmes for vand.
Vi lukker for vandet på vaskepladsen.
Vinterflagene sættes i og der laves vintergreens, der skal bruges med frost.
Endvidere er kontoret gået over til vinteråbningstider, hvilket betyder at det holder åbent tirsdag og torsdag 8.30-15.30.
På bestyrelsens vegne
Thomas Just / Formand