Golfbox login

Nyhedsbrev juli 2020


Corona, sidste nyt
Antallet af mennesker vi må forsamles, er pr. 8. juli hævet til 100. Men der holdes stadig fast i retningslinjerne, om at der skal være 2 m2 pr. person i klubhuslokalet, hvilket betyder at antallet på 50 fastholdes. Næste opdatering kommer omkring 8. august.
En gang om ugen får vi besøg af Nørgaards Højskole. Højskoler er ikke omfattet af de samme regler som os, og derfor må de, selvom det lyder mærkeligt, gerne være mere end 50 i klubhuslokalet.

Banen
I sidste uge afholdt baneudvalget møde med frivillige med interesse for at hjælpe på banen. Der mødte 20 op, hvilket vi er meget taknemmelige for. En masse opgaver blev fordelt efter de ønsker den enkelte havde. Ikke alle opgaver blev fordelt, så skulle du have lyst til at hjælpe så sig endelig til. Bl.a. mangler vi lige nu hjælpere til vores bunker teams på hul 9 og 11.

For bedre at kunne kommunikere blev det besluttet at oprette en lukket gruppe på Facebook. Gruppen er ikke mere lukket, end at alle med interesse for at give en hånd med, er meget velkommen. Gruppen hedder: Randers Fjord Golfklub – Frivillige hjælpere på banen. Herinde vil greenkeeperne skrive, når de har opgaver, de gerne vil have hjælp til. Da meget af arbejdet på banen er vejr afhængigt, kan nogle af opgaverne skulle løses med kort varsel.

Uge 33
Vi fester selvom Randers Festuge er aflyst. I de kommende dage begynder vi markedsføringen, og I kan hjælpe os ved at dele vores opslag på Facebook.
Kunne I tænke jer at være frivillig i løbet af ugen, så skriv jer på listerne i klubhuset.

Turneringer
Pink Cup afvikles i år 19. august, og er for både kvindelige og mandlige golfspillere - så ja, alle er velkomne og husk overskuddet går til brystkræftsagen. Mere information kan I se på opslagene i klubhuset.

CC: Christensen er ny sponsor for den årlige venskabsturnering med Randers Fjord Golfklub og Randers Golfklub. Turneringen afvikles over 2 dage, 22-23. august. Der er plads til 70 fra hver klub. Afvikles begge dage med løbende start, så der kan være flere deltagere.

Årets klubmesterskaber afholdes i weekenden den 29-30. august og 19-20. september, så sæt kryds i kalenderen.


God sommer
Thomas Just
Formand