Golfbox login

Støt juniorerne i RFGK


Som noget nyt har vi i år valgt at deltage i Danmarks største nærmest pinden-konkurrence. Road to Made in HimmerLand er to aktiviteter i én: En nærmest pinden-konkurrence på hul 1 og en indsamling til klubbens juniorarbejde blandt medlemmerne. Begge aktiviteter understøttes af Made in HimmerLand presented by Freja med flotte præmier.

Alle, der spiller på vores bane i uge 19 (10. maj til og med den 16. maj) på banen kan deltage i konkurrencen og der er flotte præmier på højkant. Du skal dog have en spillemakker med som markør og slaget skal indgå i en normal runde som skal indberettes. Det kan både være 9 eller 18 huller. Det er gratis at deltage.

Så hvis du slår et slag, der ligger tættere på flaget end dagens hidtil bedste, så husk at skrive dig på sedlen ved green og få din markør til at kvittere for slaget. Hvis du ved dagens afslutning har slået dagens bedste slag vinder du en partoutbillet til Made in HimmerLand i 2022. Vinder du efterfølgende klubbens lodtrækning blandt de 7 dagsvindere, vinder du ovenikøbet en eksklusiv VIP billet til dette års udgave af Made in HimmerLand. En billet, der er i høj kurs, da der ikke bliver mulighed for at købe billet til årets turnering

Den anden del af Road to Made in HimmerLand er om muligt endnu vigtigere for klubben.
Vi har oprettet en virtuel støtteturnering. Når du tilmelder dig turneringen og betaler et tilmeldingsfee (du kan vælge imellem flere beløb) så går dette beløb til klubbens juniorarbejde. Vi kalder det en virtuel turnering, for der spilles ikke efterfølgende en turnering.

Alle medlemmer, der støtter juniorarbejdet med mindst 50 kroner præmieres med en dagsbillet til Made in HimmerLand presented by Freja. Du kan støtte juniorafdelingen HER.

Alle vindere indrapporteres efterfølgende til Dansk Golf Union, som vil liste alle vinderne med navn, afstand og klub på Golf.dk samt videregiver information om navn og mailadresse til Made in HimmerLand til brug for udstedelse af billetter.

På forhånd tak for støtten.

Vi glæder os til at se dig i klubben i uge 19 og hvem ved, måske bliver det dig, der skal til HimmerLand og se golf i verdensklasse?

Med Venlig Hilsen
Juniorafdelingen
Randers Fjord Golfklub