Golfbox login

Danmarksturneringens første weekend


Danmarksturneringen første weekend 23+24 april

Første holdet:
Lørdag ude mod Mariager Fjord.

Trods varsler om frost og sne lykkedes det os at gennemføre dagens match mod MFGK, først da foursomen puttede ud på hul 18 til en sikker sejr på 1/0  begyndte sneen at falde. Der var en lille udsættelse på 45 min pga. frost på enkelte greens men ellers stod banen super flot – virkelig et besøg værd. På papiret lignede det en sikker sejr, og spillerne leverede planmæssigt. Kun Nilas var i problemer, men efter at have været 4 ned fik han alligevel hevet et point med hjem. Resultat: MFGK 1 – 13 RFGK

Søndag ude mod Grenå.
Endnu engang truede kong vinter med aflysning eller udsættelse – men igen lykkedes det at få afviklet matchen. April måneds våde og kolde vejr havde sat sit præg på banen. Greens var meget langhårede, selvom de blev klippet om morgenen. På papiret lignede det en tæt match og det blev det. Clemme og Søgaard spillede solidt og vandt sikkert. Kristian var 3 oppe efter hul 8, var lige efter hul 13, og vandt så hul 14,15 og 16 og dermed 3/2. Så manglede vi Nilas, Rasmus og foursomen. Nilas tabte desværre. Rasmus havde chancen for at komme foran på hul 17, men Grenås 2. single sænkede et 3 meters putt for at være lige ned af hul 18 – hvor det heldigvis endte med 2 pars og dermed en delt match. Så var de 7 point hjemme og nu manglede kun foursomen. De havde desværre ikke deres bedste dag og tabte.
Samlet set 7-7 og et godkendt resultat, som gør at vi stadig selv kan afgøre om vi vil vinde puljen.

Andet holdet:
Lørdag ude mod Norddjurs.

På papiret en umulig opgave, men spillerne kæmpede bravt og kom hjem med et yderst godkendt resultat. Selvom det blev til 14-0, var flere af matcherne små nederlag på kun et par huller og foursomen endnu tættere på da de taber 1/0.

Søndag ude mod Volstrup.
Så lykkedes det ikke at holde kong vinter væk. Frosten lå tungt over Volstrups anlæg, og spillet blev udsat i mere end en time. Det blev en tæt match. Ronny delte sin match, Christoffer vandt sin og i foursomen besejrede formand Just både de to modspillere og sin egen medspiller Kaj, der ikke havde slået et ærligt golfslag før hul 15 :-) Dermed var de 7 point hjemme. Desværre var der nederlag til resten, og matchen endte dermed delt 7-7.

Kristian Jeppesen