Golfbox login

Banen i september


BANEN ER ÅBEN

— og står rigtig flot for tiden.

Græsset gror hurtigt, så vi knokler med at slå det. Der er masser af kløver i semi-roughen, og med græsset, der vokser, kan boldene være svære at finde. Husk derfor at hjælpe hinanden med at lede efter dem - og spil en provisorisk bold, når det er relevant.

I uge 37 vil vi efterså vores greens med en maskine, der gør arbejdet så nænsomt, at det næsten ikke vil være synligt. Dog er banen lukket tirsdag formiddag den 10.09. Onsdag og torsdag i uge 37 vil vi også forsøge at udbedre de områder på banen, der ofte er fugtige. Vi bruger en maskine, der skyder et spyd ned i jorden og laver et hul, som fungerer som dræn. Vi starter med hullerne 18, 7 og 13.

I uge 39 - den 27-28-29.09.2024 arbejder vi ved søen på hul 2. Søen skal renses, så der skal spilles fra alternativt teested. Hul 2 vil spille ca. 100 meter disse tre dage.
Alle spillere skal gå til det alternative teested via skiltningen, da vi ikke ønsker, at I skal komme i nærheden af søen, hvor der arbejdes med store maskiner.

En lille påmindelse fra baneformanden: Der er alt for mange, der glemmer at rette nedslagsmærker op. Vi gør vores bedste for at sikre gode greens, men vi har brug for jeres hjælp. Husk venligst at rette nedslagsmærker op – hvis alle tager et, burde det gå op.

Vi har også haft et fantastisk bunkerteam i 2024, som virkelig har ydet en stor indsats. Det er derfor ærgerligt, at der stadig er nogle, der glemmer at rive efter sig. Det må vi kunne gøre bedre.

Hvis du oplever noget, der kræver vores opmærksomhed, er du velkommen til at sende os en e-mail på bane@rfgk.dk.

Med venlig hilsen,
Baneudvalget v/ Henrik Jacobsen
Jeg håber, I alle får en dejlig efterårssæson på golfbanen.