Golfbox login

Banen i oktober / november


Banen er ÅBEN fra lørdag den 02.12.2023

Vi har i den sidste halvdel af november haft banen lukket pga. den megen regn, men kan nu åbne igen - dog spilles der til vintergreens (se længere ned på denne side) og med alternativ spillerute. Se baneinfo med den alternative spillerute


Der spilles med oplæg; et scorekorts bredde på fairway og arealer der er klippet til fairway eller kortere. Bolden må renses.
For at vi stadig kan handicap regulere følges reglerne i standard lokalregel E-3 (se nederst).

Oktober

Vi har i første halvdel af oktober prikket fairways og dresset med ca. 100 tons sand i håb om, at banen kan spilles hele vinteren uden at blive for våd.

Hvis det bliver slemt med regnvand, så kan enkelte område af banen være afspærret.

Resten af oktober måned vil gå med at skære kanter på bunkers.
I slutningen af oktober - uge 43 - klargøres der til vintergreens fra 1. november.

Vintergreens ved frost på sommergreens

Der monteres korte vinterflag på greens samt vintergreens. Vintergreens med det blå flag skal anvendes, når der er frost på greens:

  • Spiller du tidligt om morgenen og der er frost i luften, så er der nok også frost på green - spil til blåt flag

  • Kan du se, at green på hul 1 er helt hvid, så skal der spilles til blåt flag

  • Har der været frost i flere dage, så spil til blåt flag

  • Er græsset på teestedet frossen, så spil til blåt flag

  • Hvis du er i tvivl, så spil til blåt flag.

Kørsel med buggy og scooter

Fra den 2. november er det IKKE tilladt at køre med buggy og scooter. Vi opfordrer til at anvende bærebags.

November

Fra den 06.11.2023 er begge broer på henholdsvis hul 2 og 18 lukket. Du bedes benytte betonbroen mellem hul 2 og 18.

Driving Range vinterklargøres og boldmaskinen tages ind den 06.11.2023.
Du er velkommen til at benytte Driving Range, hvis du selv indsamler bolde.

Når frosten kommer lukkes for drikkevand ved banetoilet og på rengøringsplads ved bagrum.

Derudover dybdelufter vi greens i november, og træer beskæres.


Oplever du noget unormalt i vintermånederne, så kontakt baneformand Henrik Jacobsen på bane@rfgk.dk eller tlf. 4036 9993.

  • Når en spillers bold ligger i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere må spilleren tage lempelse uden straf én gang ved at placere den oprindelige bold eller en anden bold i og spille den fra dette lempelsesområde:

    ▪️ Referencepunkt: Boldens oprindelige sted
    ▪️ Størrelse af lempelsesområdet målt fra referencepunkt, inden for et scorekort
    ▪️ Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
    ▪️ Må ikke være tættere på hullet end referencepunktet, og
    ▪️ Skal være i det generelle område.

    Når der gøres brug af denne lokalregel, skal spilleren vælge et sted at placere bolden og anvende procedurerne for genplacering af en bold efter Regel 14.2b (2) og 14.2e.
    Bolden må renses.

    Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel, generel straf efter regel 14.7a.
    Hulspil: Tabt hul
    Slagspil: 2 strafslag.