Golfbox login

Banen i juli & august


Så fik vi roughen væk 😊. Det hjælper, roughen bliver tyndere og tyndere for hvert år.
Jeg er blevet spurgt, hvorfor vi ikke bare klipper roughen i den højde, den har nu. Det kunne vi godt, men det kræver, at vi investere i en maskine, som kan klippe i den højde - samt at vi ansætter en mand mere. Begge dele koster mange penge. Desværre.

Her er en oversigt over den ca.-tid, greenkeeperne bruger på at klippe de forskellige områder på banen:

  • Green: 4 timer om dagen

  • Tee steder: 10 timer om ugen

  • Forgreens: 6 timer om ugen

  • Fairways: 28 timer om ugen

  • Semi rough: 12 timer om ugen

  • Klippet rough: 14 timer om ugen.

Ud over alt dette er der bunkers, der skal rives, hul-kopper der skal flyttes, drivingsrangen samt par 3 banen, der skal vedligeholdes. Banen skal plejes med gødning og ukrudt skal håndteres. Dette er bare noget af det, vores greenkeepere skal nå på en uge.

I den tidligere bunker på hul 17 er der nu sået græs, der vil senere blive plantet træer.
Greens og tee steder bliver prikket i uge 28. Greens gødes hver uge, det ser ud til at hjælpe.
De gamle broer er nu blevet fjernet, håber i nyder de nye broer.

Alle som har tid og lyst til at hjælpe på banen som frivillig, er velkomne til infomøde onsdag den 8 Juli. kl. 16.00. Der er allerede mange som har sagt, at de kommer, MANGE TAK.

Jeg vil gerne ønske jer alle en fantastisk god sommer og håber i tager ud i det danske land og får spillet noget golf.

Henrik Jacobsen
Formand, baneudvalget