Varmen er kommet og nu gror græsset endelig. Det betyder, at vores bane er rigtig pæn med flotte klippemønstre og greens, der efterhånden er på det niveau, vi gerne vil have. Vi mangler dog det sidste og det vil blive bedre, når den nye tromle, som vi har bestilt til levering meget snart, kommer. Det gode vejr betyder også, at roughen bliver tykkere. Vi har stor fokus på at holde det nede med de ressourcer, vi har til rådighed. Vi kommer ikke til alt fjerne at rough, men vi vil klippe, hvor der lander flest bolde. Vi klipper generelt bredere end sidste år.
Bunkeren på hul 5 er under reparation og vi vil arbejde på dette, når der er ressourcer til det, men den har ikke førsteprioritet. Vi vil gerne til sidst bede om at alle træder ned i bunkerne fra den lave side og ikke fra den side, der vender ind mod greens.