Golfbox login

Golfkørekort weekendkursus


Golfkørekort weekendkursus er for nye golfspillere, som ønsker en hurtig måde at opnå et Golfkørekort på. Weekendkurset er 2 dage med et stramt program. Du vil komme igennem alle de obligatoriske prøver, og bliver guidet godt igennem weekenden, normalt fra lørdag morgen til søndag eftermiddag.

På grund af det sammenpressede program anbefales det, at alle deltagerne har prøvet golf på forhånd og er i fornuftig fysisk form. Det kan være en fordel at have spillet på vores Par 3 banen inden weekendens start. Det er dog ikke et krav. Er du tilmeldt vores kursus er dette gratis fra 10 dage før kursusstart.

Deltagelse i weekendforløbet garanterer ikke nødvendigvis et bestået Golfkørekort søndag eftermiddag. Det er vigtigt for Randers Fjord Golfklub, at alle der består Golfkørekortet, har de rette færdigheder efter et endt Golfkørekortforløb. Vi vil være sikre på, at alle nye spillere som består golfkørekortet, kan klare sig på en golfbane. Derfor vil du i løbet af hele weekenden, modtage den bedst mulige hjælp og vejledning fra træner og mentorer.

Prisen for kurset er 1.295 kr. inkl. bespisning (eksl. drikkevarer) samt lån af udstyr. Hvis du vælger at melde dig ind i Randers Fjord Golfklub efter kurset modregnes der 995 kr. i den første kontingentbetaling. Gælder kun fuldtidsmellemskaber. Tilmelding på info@rfgk.dk

Kontingentet for den resterende del af året – til den 31. december – vil afhænge af, om du er senior (over 25 år), ungdom (18-25 år) eller junior (under 18 år).

Kursusprogram

Fredag d. 8. maj.

Kl. 09.00 undervisning af golftræner

Kl. 12.00 serveres der en sandwich.

Kl. 12.30 undervisning af golftræner

Kl. 13.30 er der undervisning i golfregler.

Kl. 15.00 er der spil på vores par 3 bane med klubbens mentorer.

Lørdag d. 9. maj.

Kl. 09.00 undervisning af golftræner

Kl. 12.00 serveres der en sandwich.

Kl. 12.30 undervisning af golftræner

Kl. 13.30 er der 9 hullers spil på banen med klubbens mentorer.

Kl. 16.00 afslutning på kurset.

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet.